Det er lige gået op for mig, hvor mange måneder der er siden, at jeg har skrevet noget her på bloggen. Livet skete og gav mig en kæmpe læring. Min søn skulle til at starte i vuggestue, så al fokus lå på at nyde den sidste tid af barslen. Vi havde indkøring og så skulle jeg også selv starte på arbejde igen. Nu flyver tiden mildest talt afsted. Men den flyver heldigvis i et tempo, hvor jeg kan følge med.
Det må være takket være de seneste års fokus på at lære mig selv at kende, sådan rigtig at kende, helt ind til benet. Livets læring. Det er netop gået op for mig, at jeg faktisk er langt mere glad end jeg har være før. Et er at jeg selvfølgelig er blevet beriget med en søn, som giver mig så utrolig meget glæde i hverdagen. En anden grund er er også, at jeg er blevet så meget bedre til at lytte til mig selv og turde stå ved mig selv og mine behov. Jeg har fx valgt at gå lidt ned i tid på mit arbejde. For jeg viste med mig selv, at jeg på ikke kunne se mig selv i et 8-16 job, med et lille barn der skulle hentes fra institution og en familie der skulle fungere. Jeg ønskede på ingen måder en hektisk hverdag. Tværtimod. Og nu har vi præcis den hverdag som fungere for os, med tid til ro, samvær, leg og fordybelse. Det er ikke kun ting der hører weekenden til. Hver dag har vi tid.
Nærvær er blevet mit pejlemærke
Jeg ønsker brændende at kunne skrue tempoet ned i slowmotion, når jeg er sammen med min søn. At have tid til at stoppe op og sætte mig ned med ham, når vi er ude og gå en tur og der er noget, som fanger hans opmærksomhed. Jeg ønsker brændende at vise ham verden …i hans tempo. Jeg vil ikke stresse over, at vi skal have travlt med at komme hjem for at kunne nå at lave mad til ordenlig tid. I sidste uge, da vi gik hjem fra institutionen, der viste jeg med mig selv, at det netop er sådan en hverdag jeg har skabt for os. En hverdag med tid, ro og mulighed for den slags. På vejen hjem gav vi os nemlig tid til at kigge på både fugle, blomster og forskellige træer. Det var sand lykke, at se hans øjne lyse op over at få lov at udforske verden. Vi havde al tid i verden til at stå og kigge på fuglene der hoppede rundt på græsset. Vi var til stede. Sammen.
En kæmpe stor læring i alt det her er, hvor vigtigt det er at vi lære os selv at kende, tør stå ved os selv og skabe det liv som vi ønsker. Det er vigtigt at vi lytter til det, som er vigtigt for os og ikke mindst er det er at være bevidst om de små lykkestunder i hverdagen.
